Spis dine Hemerocallis - Dagliljer
Hemerocallis – Dagliljer er ikke giftige planter, de bruges i det kinesiske køkken, fanerne dampes og skulle efter sigende smage af asparges og blomster knopperne af nødder. Se opskrifter længer nede. |
Prøv at sætte dagliljer på menuen |
Lynstegt kylling med dagliljer. |
1 kyllingebryst 1 løg,1 tsk. Stødt ingefær Salt og peber 3 dl dagliljeknopper 1 tsk. sojasauce 1 tsk. majsstivelse 3 tsk. olie |
Skær kyllingebrystet i så tynde skiver som muligt og snit halvdelen af løget fint. Bland kylling, løg, peber sojasauce, ingefær og majsstivelse. Lynsteg det i lidt af olien i ca. 2 min. fjern kødet fra panden og brun resten af løget – der er skåret i lidt større stykker i resten af olien. Tilsæt derefter dagliljekopperne og hæld ca. ¼ dl vand ved og smag til med lidt salt. Lad det simre lidt og læg kødet tilbage i panden og lad det blive gennemvarmt før det serveres. |
Dampede dagliljer. |
Læg dagliljeknopperne i en pande eller kasserolle og lad dem simre i lidt vand – uden at de bliver overkogt. Når vandet er kogt væk anrettes knopperne på et fad, der hældes smeltet smør over og drysses med hvidløgssalt. Retten serveres varm. |
Dybstegte dagliljer. |
Dyp ca. et dusin friske eller optøede dagliljeknopper i et sammenpisket æg og derefter i mel blandet op med lidt hvidløgssalt. Steg dem i varm olie til de er gyldne og sprøde og læg dem op på fedtsugende underlag før de serveres. |
Har du lyst til at se og købe fra vores store udbud af: Hemerocallis - dagliljer fra A-M, så klik Her. |