Læs om Hosta
Populærnavn: Hosta |
|
Historie og nutid |
|
De fleste arter, som vi kender og som har dannet grundlaget for den moderne haveplante vi bruger i dag blev oprindelig indført fra Japan til Europa af den tyske naturforsker og læge Philipp Franz von Siebold i 1830 , hvor han kom hjem fra sin rejse i Japan med et betydeligt antal arter. Der er senere blevet opdaget nye arter på den koreanske halvø. |
Hostaer er især blevet populære på grund af løvets mangfoldighed. De varierer i bladets størrelse, højde, farve og farvetegninger. Hosta bliver især brugt i havens mere mørke kroge da den er meget skygge tolerant plante. Der er dog undtagelser, arten Hosta plantaginea som har sin opringelse i Kina kan tåle fuld sol her i Danmark og alle dens underarter også. |
|
Forædling inden for og imellem de forskellige arter har ført til et meget stort udbud af nye sorter, hvor der nu findes over 7500 registrerede og navngivne sorter, og der findes måske mange flere, som endnu ikke er registreret. |
Populære sorter herhjemme er f.eks. Hosta Francee, Hosta Big Daddy, Hosta Gold Standard, Hosta June, og Sum and Substance. Der findes også sorter som har duftende blomster som f.eks. Hosta plantaginea, Hosta Guacamole og Hosta Fried Green Tomatos. Hostaér har været den anden mest solgte staude i USA i årtier, kun overgået af Hemerocallis – Dagliljer. |
Hostaer er generalt meget nemme at have med at gøre i haven, de kan stå det samme sted i mange år med kun lidt pleje, men ønskes der en øget vækst anbefales at man vander og giver noget gødning. Kun nogle få sorter kan være vanskelige at dyrke. |
Om Hosta |
Hostaér er flerårige urteagtige planter, der vokser fra rhizomer eller stolons, med brede lanceformede, ovale eller hjerteformede blade, som kan variere meget i størrelse alt efter arter, fra 3-40 cm lang og fra 2-30 cm i bredden. |
|
|
Bladet har meget tydelig nervestruktur især på undersiden. Bladstørrelsen blandt de mange fremavlet sorter er endnu større. Bladfarve hos de vilde arter er typisk grøn, selv om nogle arter som f.eks Hosta sieboldiana er kendt for at have en voksartig belægning på overside af bladet, der giver bladet et blåt udseende. Nogle arter har en voksartig hvid belægning som dækker undersiden af bladene. |
Naturlige mutationer af hjemmehørende arter er kendt med gul-grønne ( gylden ) farvet blade eller med blade variegation, enten hvid / fløde eller gullige kanter eller centre. Brogede planter giver meget ofte anledning til "sport", hvor det nye sideskud ikke ligner den oprindlige plante hvor den kommer fra. |
|
Blomsterne sidder på en opret voksende stiv stilk som bliver fra 31 til 80 cm lang alt efter arten. De enkelte blomster er normalt klokkeformet eller tragtformede og har en størrelse fra 2-5 cm. de har seks kromblade i farven hvid, lavendel, eller violet. Den eneste stærkt duftende art er Hosta plantaginea, det usædvanlige ved denne hosta er at blomsterne er aften åbne og tæt ved formiddag. Den blomstrer meget senere end andre arter og er blevet kaldt ”August Lilje” før i tiden. |
Hosta taxonomi |
Der findes måske så mange som 45 rene arter af Hosta, men det skal dog siges at dette antal varierer fra tid til anden. Alle arter har samme antal kromosom nummer (2n = 2x = 60), dog med undtagelse af Hosta ventricosa som er en naturlig tetraploid, det ville sige at den har 3 sæt kromosomer (3n = 3x = 90). |
|
Da Hostaerne i tidernes morgen kom til Europa, antog de europæski botanikerne at de alle var arter selvom mange af planterne var indsamlet fra haver i Japan, speciel fra de Japanske tempel haver. Hvor de hade været kultiveret og dyrket tusinden af år. Derfor er mange Hosta som tidligere er blevet beskrevet som en arter rent taxonomically, senere blevet reduceret til en sort ved nærmer studier, disse ”arter” har ofte fået lov til at bevare deres navn, og bliver stadig omtalt under det gamle latinske arts navne, som f.eks, Hosta 'Fortunei'. |
Der her været en hel del navneforviring omkring denne plant (Hosta) igennem tiden, fordi at man brugte to artsnavne om den samme plant næsten samtidigt. Artsnavnet Hosta blev først tilknytte arten i 1812, til ære for den østrigske botaniker Nicholas Thomas Host (1761-1834) som hade skriver bog ”Flora of Austria”, men det andet artsnavnet Funkia blev også brugt og det var til ære for den tyste botaniker Heinrich Christian Funk (Døde 1807). Men Ifølge det internationale kodeks og gældende regler for plantenavne, giver man plante navn første gang den bliver beskrevet videnskabeligt og offentliggjort. |
|
Det har heller ikke gjort det letter at Hosta før i tiden har været ført ind under Hemerocallidaceae / Hemerocallis-familien eller på dansk Daglilje-familien. Siden blev den flytte over i Liliaceae / Lilium-familen eller på dansk Liljer-familien. |
Igennem tiden har et kært barn haft mange navne: |
Funkia : Er et latinsk synonym, navnet dukke stadigvæk op Pragt-Funkia : blev brugt om Hosta crispula Klase-Funkia : blev brugt om Hosta fortunei Høst-Funkia : blev brugt om Hosta lancifolia. Dug-Funkia : blev brugt om Hosta sieboldiana var. elegans. Broget Funkia : blev brugt om Hosta undulata August lilje : blev brugt om Hosta plantaginea Havekalla : Har fået navnet efter bladets lighed med løvet hos |
Plantevejledning. |
Man kan plante Hosta udenfor hele året, hvis jorden ikke er frossen. |
Om vinteren |
Hvis jorden i bedet er frossen, må man plante sin plante i en potte og stille den køligt, indtil at man kan plante den i jorden. |
Om foråret, sommer og efteråret |
Tag og løsne jorden og ibland evt. noget sand, kompost eller sphagnum, især hvis jorden er leret. Dette gøres i en god spades dybde og bland det godt. Grav derefter et hul på en spade x spades bredde, jorden løftes op og lægges til side. Tag derefter og lave en kegle i midten af hullet, hvorefter man tager plantens rødder og spreder ud på keglen, og hold på plantens krone/hals, begynd at dække hullet til med den jord, man har lagt til siden. Sørg for at kronen/halsen kommer til at ligge ca. 3 cm under den færdige jordhøjde, plantes den for dybt (under 7 cm) vil den ikke trives så godt, blomstringen kan udeblive eller i værste fald kan planten dø. |
Pasning |
Lige efter plantningen er det vigtigt at vande for at jorden kan komme godt ind imellem rødderne, Hold øje med planten de næste par uger og vand evt. hvis planten begynder at hænge. De første 2-3 måneder efter plantningen er det ikke tilrådeligt at gøde sine planter, men ellers kan der gødes med alm. blomstergødning som man ellers bruger til havens andre planter. |
Deling |
Man kan med fordel dele sine Hosta efter 3-5 år, hvis man vil have dem til at fylde mere i sin have, eller de er for store. Man behøver ikke at dele planten, da de godt kan stå det samme sted mange år frem. Deling er først nødvendig når blomstringen begynder at udeblive. |
Har du lyst til at se og købe fra vores store udbud af Hostaer, så klik: Hosta A - M Hosta N - Z Hosta nyheder Hosta efter farve Hosta efter højde Hosta med duftende blomster |