Rich´s Kaffe - Kaffeerstatning

- En kop nostalgisk kaffe med Rich´s....

Invitér din familie og venner til en hyggestund i nostalgiens tegn, til en kop kaffe med Rich's.

Rich's er kaffetilsætning eller kaffeerstatning som især blev kendt under 2. verdenskrig. Det er fremstillet af korn og cikorierødder, der bliver tørret, formalet og brændt, så det får udseende som ristede kaffebønner.
Derudover har det intet tilfælles med tropernes kaffebønner.
Rich's kaffeerstatning indeholder ikke koffein og består af 60 % ristet formalet rug og 40 % cikorie. 

Rich´s skilt fra ca. 1930

 

 

Lidt historie
Rich's er navnet på et dansk kaffeerstatningsmærke fra 1834 produceret af C.F. Rich & Sønner. I 1896 blev familiefirmaet solgt videre til De Danske Cikoriefabrikker, der markedsførte produktet under sloganet: 'Det er Rich's der drik's'. Mærket blev særlig kendt under fødevarerationeringerne under den tyske besættelse ved 2. verdenskrig.
Hvor pengene var små, blandede man de malede kaffebønner med Rich's, som var billigere end kaffen. Derved drøjede man på de dyre kaffebønner.
Rich's kaffeerstatning blev fremstillet i Danmark fra 1834 til 1983. i 1950érne faldt forbruget og C.F. Rich & Sønner´s fabrik lukkede i 1964. Rich's blev dog forsat produceret i Danmark frem til 1983. En sønderjysk grossist købte varemærket af Rich's koncernen og det var forsat muligt at købe det i danske dagligvarebutikker indtil starten af 2009, hvor det blev produceret i Tyskland. Siden da har Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk sørget for at holde Rich's mærket i live og det har været muligt at købe det på enkelte andre museer rundt om i Danmark.

 

preload spinner

Salg af Richs, Køb, Rich´s kaffe, Kaffeerstatning, Kaffesurrogat, C. F. Richs , Cikorie, Det er Rich's der drik's,