Læs om Pæoner.
| Plantning og pasning af Staudepæoner. |
| Staudepæoner, til denne gruppe hører: Silkepæoner (Paeonia lactiflora) Bonderoser (Paeonia officinalis) Balkanpæoner (Paeonia peregrina) Trådpæoner (Paeonia tenuifolia) Itoh hybrider (Paeonia Intersectional) og hybrider af alle disse sorter er generelt nemme og meget taknemlige stauder. Man kan have glæde af sine pæoner mange årtier, hvis man overholder nogle få regler. |
|
| Pæoner har ikke de store pasningskrav, hvis de står i en god jord behøver de hverken gødning eller skal vandes. Opbinding kan dog være nødvendig for de store dobbeltblomstrende. Pæoner bryder sig ikke om at blive plantet om eller flyttet for tit, da de har meget dybtgående rødder, det sætter derfor planten tilbage. Desto længere tid planten får lov at stå det samme sted, des større bliver den. Pæoner angribes meget sjælden af skadedyr, somme tider ses myrer på blomsten og planten hvor de får en sukkerholdig væske som tak for at de holder den ren for evt. skadedyr. |
| Plantning |
| Barrodede staudepæoner må ikke plantes for dybt, det vil sige at toppen af rodhalsen ikke må være længere nede end 3-5 cm fra jordoverfladen. Plantes de for dybt ville man opleve at de kun sætter få blomster eller slet ingen, i langt de fleste tilfælde hvor blomstringen udebliver er det fordi at de er blevet plantet for dybt. |
 |
| Staudepæoner fortrækker en solrig plads med mindst 5 timers sol, de kan også klare sig ved mindre solrige forhold, men med et reduceret antal blomster. For at pæoner skal komme til deres fulde rette bør de ikke plantes ved eller under større træer og buske, som vil konkurrere om næringen og lyset. Pæoner fortrækker en veldrænet, næringsrig jord som helst ikke må tørre helt ud, dog skal Trådpæoner (Paeoina tenuifolia) have et ekstra godt dræn dvs. ekstra grus i bunden af plantehullet. Hvis jorden er meget sandet kan der tilføres kalk, lergranulat og kompost. Det er altid en god idé at markere med en pind hvor man har plantet sine pæoner, så man ikke skader de spæde skud om foråret under evt. luge arbejde. |
| Pasning |
| Når staudepæoneren kommer frem i det tidlige forår (marts og april) ville de ofte blive udsat for frost, hvilken de ikke tager skade af. Efterhånden som pæonerne får blomster er det en god ide at give dem støtte da blomsterhovederne på de dobblelt-blomstrede typer meget nemt hænger, de enkelt-blomstrede typer er meget bedre til at selv oprejst uden støtte. Gødning skal man være mere tilbageholdende med at bruge, man kan dog med fordel tilføre kalk og noget langsom virkende gødning, benmel eller kompost især hvis jorden er meget sandet. |
| Pæoner er generalet meget sunde planter og angribes sjælden af skadedyr. Sommentider vil man kunne se myrer på pæonen, myrerne renligholder planten og som tak udskiller den en sukkerholdig saft ved blomsterknoppen, som myreren nyde, og gør ingen skade. Rådyr og hare spiser normal ikke af pæoner. Når løvet visner ned om efteråret skal de fjernes for at mindske risikoen for svampeangreb det følgende forår. Det er ikke nødvendig at vinterdække sin pæoner da de kan klare meget lave temperatur uden problemer. Pæoner ynder at stå det samme sted år efter år og bryder sig ikke om at blive flytte rund for ofte. |
| Plantning og pasning af Træpæoner. |
| Træpæoner (Paeonia suffruticosa) Findes i mange sorter. Den typiske måde at formere dem på er ved podning, men de kan også være frøformeret eller formeret ved deling af hele planten. |  |
| Plantning |
| Kronen af træpæonen skal plantes i ca. 10 cm dybde under jordoverfladen hvilket sikrer den mod frostskader. Træpæoner skal plantes hvor der er læ, lyst men ikke nødvendigvis sol. Blomsterknopperne kan være følsomme over for frost om foråret så det kan være en fordel at plante et beskyttet sted som f. eks. under større træer, ved en mur, ved nordsiden af en hæk eller plankeværk. Og man skal undgå at de får østen vinden. Træpæoner kan med fordel plantes i de køliger dele af haven hvor forårssolen ikke varmer for hurtig op dette mindsker risikoen for en sen nattefrost skader blomsterknopperen. Træpæoner fortrækker en ganske alm. veldrænet havejord. |
 |
| Pasning |
| Man kan med fordel vande sine planter det første år i meget tørre perioder hvor men kan se at bladene begynder at hænge. Etablerede planter kræver ingen vanding, tværtimod er den hyppigste dødsårsag at de kan stå for fugtigt. Hvis der er blomster på det første år bør de klippes af lige inden udspring og sættes i en vase inden for hvor man kan nyde dem, så har træpæonen tid til at udvikle sine rødder og blive mere robust. I alm. god havejord behøver træpæoner ingen gødning. Hvis jorden er meget sandet kan der tilføres kalk, lergranulat, benmel og kompost om foråret. Træpæoner er general meget sunde planter der normal ikke angribes af bladlus eller andre skadedyr, ej heller rådyr eller hare. Lidt tilbage frysning i toppen kan forekomme og har ingen betydning for plantens overlevelse. Ønsker man at sin træpæon mere busket kan den klippes tilbage når den er i god vækst, klipper man efterår eller vinter ville den ikke blomstra det første år, klippe man efter blomstring kan den nå at danne nye skud med knoppe til næste års blomstring. |
| Håber at du får glæde af dine pæoner mange år frem. |
