Høst og opbevaring af græskar


Høst og opbevaring af vintergræskar

Når haven i eftersommeren vrimler med squash og græskar, melder sig nogle spørgsmål uundgåeligt:

- Hvilke slags græskar kan gemmes?

-
Hvornår er det bedst at høste?

- Hvordan kan man se om de er
   modne?

-
Hvordan skal de opbevares, for at
  kunne holde sig bedst?


Græskar.

Der findes tre slags græskar, som kan gemmes:

Vintergræskar (spisegræskar), f.eks. af sorter som Hokkaido eller Buttercup.

Halloween-græskar eller pumpkins – kan også spises, men de mest dekorative er sjældent de bedste til at spise.
 
Pyntegræskar (Cucurbita pepo) kan holde sig fra 3-4 uger og måske helt frem til jul, imens vintergræskar (Cucurbita maxima, Cucurbita moschata) alt efter sorten kan holde sig fra et par måneder og helt op til 1 år, hvis de tørres ordentlig og opbevares korrekt.


Squash
Squash (summer squash, courgetter, Ufo’er) har blødt skind og indeholder meget vand. De kan ikke tørres som unge frugter. De helt udvoksede store squash, vil efterhånden få en hård skræl og kan tørres ligesom græskar og pyntegræskar.

Høsttidspunkt
Græskar kan høstes så snart de er fuldt udvoksede og er helt hårde i skræl og stængel. De tager ikke skade af en kold nat eller to og kan endda klare lidt nattefrost, men det er ikke det bedste for dem, da det kan være med til at påvirke hvor god deres holdbarhed bliver. Så længe vejret tillader det, kan det betale sig at lade den stå på marken og modne, for selv om planten dør bliver græskaret ved med at modne, bare så længe det har det lunt og tørt. 

Det modne græskar begynder at ændre farve og bliver noget mere mat i overfladen i forhold til det umodne græskar som er mere blank / skinnende i overfladen. Efterhånden som græskaret modnes begynder stænglen også at blive mere korkagtig i udseende. Det er vigtigt at man holder stænglen tør da det er oftest herfra at frugten først begynder at rådne. Det er derfor en fordel at når de ligger på marken eller i køkkenhaven og modner, at man stille dem op på siden, så man kan holde stænglen og stængelfoden tør. Det bedste høsttidspunkt for græskar plejer at være omkring 1-15 oktober alt efter vejret.


For tidligt høstede græskar kan modne.
Hvis græskar ikke kan nå at blive fuldt udvoksede, inden at man bliver nødt til at høste dem, kan man selv forsøge at modne dem ved at de placeres et tørt og ret lunt sted i nogle uger, bedst ved mindst 20 grader. Helt unge frugter ville man aldrig kunne modne, da de vil begynde at skrumpe og rådne. De bør kasseres så de ikke ”smitter” de andre med svampespore.

De bedste forhold ved modning kan opnås ved at:

·        stille græskarret i et tørt drivhus, hvis der er solskin nok til at drivhuset bliver rigtig varmt om dagen. Der må godt blive lidt køligere om natten, men må helst ikke komme under de 10 grader. Eller

·        man stiller græskarrene i stuen et varmt sted evt. i nærheden af brændeovnen, men kun i nogle få dage. Eller

·         Man stiller dem i fyrrummet, gerne i nærheden af fyret hvor de kan stå et par uger.


Eftermodning.
Det er rigtig vigtigt at helt modne græskar bliver eftermodne, især hvis de skal opbevares i længere tid. Det gøres bedst ved at de opbevares ved mindst +20 grader i mindst 10 dage så både skrællen og stænglen bliver helt gennemtørre.

Spisekvalitet ved langtids opbevaring.

Kvalitet af græskar som er opbevaret i længere tid, varierer meget efter den enkelte sort. Hvis det står på frøposen hvad holdbarheden på et modent græskar er, er det en god rettesnor. Græskar som har en lang holdbarhed, får under modningen mere intens orange farve i kødet og bliver mere sødt med tiden. Hvor hvis man spiste det samme græskar kort tid efter høstning kan det være lidt mere vandet i smagen.

Ønsker du at vide mere om: 
Læs om Græskar og Squash. klik her
Læs om sådan dyrker du græskar og squash. klik her

Har du fået lyst til at se og købe fra vores store udbud af Græskar og Squash, så klik Her

Omkring Januar måned kommer der en madopskriftsamling med Græskar og Squash.
preload spinner