Læs om Helleborus - Julerose

Helleborus er en af de tidligste vinterblomstrende stauder vi har her i Danmark. De fleste Helleborus arter kommer fra de kalkrige bjerge i det sydlige Europa bl.a. fra det forhenværende Jugoslavien hvor der gror mange arter. Deres foretrukne voksested er på skrånende bjergsider, i skovlysninger og under trækroner hvor der er vekslende skygge og hvor jordbunden er porøs med masser af bladmuld.

Illustration af Helleborus niger.

Siden slutningen af 1980èrne hvor Øst Europa forandrede sig rent politisk og landsmæssigt, fik de vestlige forædlere adgang til deres frøbanker og siden da, er der sket en kolossal udvikling i forædlingen af nye Helleborus sorter og varieteter.
Nu kan man udover den normale afrundede, kopformede hvide blomst, få sorter som er lyserøde, gule, lilla, sorte, abrikos og røde. De findes både som mørke prikkede på lys bund, lyse prikkede på mørk bund og igen nogle er gule prikkede på lys bund. Blomstens form kan også variere fra anemone- til stjerneformede, i enkelte, dobbelte og tredobbelte former.

I den nærmeste fremtid vil vi også se sorter med variationer i bladfarven så som grålige aftegninger, mørkt og gult løv samt typer med fligede blade.

De helleborus hybrider som vi kan købe på planteskolerne, hos blomsterhandleren og andre steder er oftest frøplanter, hvor sorts navnet er ukendt, de er ikke altid blevet selekteret da det oftest er første gang de blomstrer. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen med dem, men det er ikke sikkert at de kommer fra gode frøstammer.
Frøstammer er noget som de professionelle forædlere laver, hvor kravene til disse er meget skrappe som fx at frøplanter af stammen skal ligne deres forældrene 99,9% . Det er også hos forædlerne at man får nogle af de rigtige flotte sorter helleborus. De kan godt være lidt dyrere men der ligger også et meget stort arbejde bag hver enkelt ”sort” frøstamme.

Her er lidt om de forskellige arter og sorter.

	Helleborus argutifolius Vokser vildt langs kysten, langs veje og i skovene på Korsika og i Sardinien. Navnet argutifolius betyder spidstandet dette ses på dens blade som ligner en sav. Den bliver op til 80-100 cm høj . I begyndelsen af marts skyder blomsterstanden op. Blomsterne er ensfarvede grønne og sidder samlet i store klaser, blomsten er mere åben end Helleborus foetidus (se nedenunder). Den kan tåle en hel del sol, men kan være tilbøjelig til at få svamp, det kan undgås ved at plante den på et tørt sted. Denne Helleborus har en to års livscyklus Det første år skyder stænglen op og står grøn, først det andet år kommer blomsten, det er derfor vigtig at man ikke klipper planten ned, inden at den har blomstret. Den sår sig selv meget villigt og kan hurtig blive til mange.
	Helleborus cyclophyllus Kommer fra et område i det nordlige Grækenland, det meste af Albanien, det sydlige Jugoslavien og det sydlige Bulgarien, den findes også på Korfu. Denne art ses ikke tit i handlen og det er fortrinsvis samlere som ejer et eksemplar. Den blomstrer i februar til marts med en usædvanlig gul-grønlig farve. Planten bliver 40-55 cm høj. Den bliver ofte forvekslet med Helleborus odorus.
Helleborus Foetidus ´Sienna´	Helleborus foetidus, Stinkende nyserod Vokser vildt i en stor del af Europa lige fra Tyskland, Ungarn og Schweiz til England, Portugal og Spanien. Planten er stedsegrøn og bliver nemt 50 cm høj. Blomsterne er klokkeformede, grønne med en rød ring yderst på kronbladene. Blomsterne sidder samlet i store klaser. Den trives under mange vækstbetingelser alt fra tør jordbund og skygge til fuld sol, men har det bedst i humusrigholdig, gerne stenet jord og vandrende skygge. Plantes den for skyggefuldt bliver stænglen ofte meget lang og har en tendens til at vælte. Denne Helleborus har to års livscyklus, det første år skyder stænglen op og står grøn og det andet år kommer blomsten, det er vigtig at man ikke klipper planten ned inden at den har blomstret. Lader man frøstanden udvikle sig får man mange frø til såning.
	Helleborus niger, alm. Julerose Den og dens underarter vokser vildt, i et stort geografisk område som strækker sig fra Alperne i Schweiz til det sydligste af Tyskland, Østrig og hele vejen over til Slovenien, ind i Kroatien og det nordlige Italien. Den gror i bjergene og på bjergsiderne, hvor der er skov og også på lidt mere åbne steder. Planten er stedsegrøn med læderagtige, mørke grønne blade. Bladene er uregelmæssige og savtakkede og er som regel højre end blomsten. Blomsterne er store ren hvide med grøn midte og kommer frem i januar til april. Arten er følsom overfor for meget fugt og/eller tørke. Den kan godt tåle fuld sol her hjemme og det er bedst at plante den imellem andre stauder som først kommer op senere. Så undgår man det våde forår og efterår, da solen hurtig tørrer jorden omkring rodhalsen. Det er en af de mest solgte Helleborus og siden tidernes morgen har man drevet den frem til jul, der af navnet Julerose.
Helleborus X Nigercors ´Amalia´	Helleborus X Nigercors Dette er et kryds imellem Helleborus niger og Helleborus argutifolius. Den har smukke hvide blomster med grøn midte og median stribe i begyndelsen, men bliver mere og mere grøn under blomstringen. blomstringen varer i meget lang tid. Denne sort bliver stor i omkreds og højden er 90 til 120 cm. Velegnet til afskæring. Denne hybrid er steril og kan kun formeres ved deling eller som TC = Tissue Culture.

Helleborus odorus Den gror i det nordlige Bulgarien over grænsen til Rumænien og i det meste af Jugoslavien på nær i den sydlige del af bjergene mod syd. Den kan godt lide at stå mere solåbent. Planten bliver ca. 50 cm. høj og har gulgrønne duftende blomster. Blomstringen er fra december til marts. Det kan være svært at få fat i den ægte art med duft, det er derfor bedst at købe den når den blomstrer. Unge planter visner ned om vinteren, mens de ældre bliver stedsegrønne.
Helleborus lividus Kommer fra Mallorca hvor der kun er meget få planter tilbage i dens naturlige habitat. Den er meget følsom overfor frost og det er derfor bedst at dyrke den i potte som kan tages ind om vinteren. Den bliver ca. 40 cm høj, dens blade er mørke grønne med metallisk grå skær. Blomsterne er grønne på indersiden og pink-lilla til grå på ydersiden. Blomstring er fra december og helt til marts.
Helleborus dumetorum Kommer fra området omkring Kroatien, Slovenien, indtil det sydlige Ungarn, det syd-østlige Østrig samt Rumænien ud til det Sorte hav. Den bliver 20-30 cm høj og blomstrer i februar til marts med små grønne blomster, nogle af de mindste af alle Helleborus arterne. Den kan godt lide at stå i skygge og i muldrig jord. Denne sort er for rigtige samlere, da den er meget svær at få fat i.
Helleborus multifidus Den kommer fra det meste af Italien og det vestlige af Jugoslavien. Denne art har fire underarter som alle ligner hinanden utrolige meget, hvilket gør det svært at skelne dem fra hinanden. De har grønlige blomster som kommer i marts, bladene har næsten samme farve som blomsten og er meget findelt, planten visner ned om vinteren. De 4 underarter er : Helleborus multifidus subsp. Multifidus Helleborus multifidus subsp. Bocconei Helleborus multifidus subsp. Hercegovinus Helleborus multifidus subsp. Istriacus
Helleborus orientalis Kommer fra den nord-vestlige del af Tyrkiet, strækker sig langs kysten ved det Sortehav og indtil det centrale og vestlige af Kaukasus bjergene. Blomsterne er store grønhvide, blomstrer i april og maj med nikkende blomster. Planten bliver 30-50 cm høj og er stedsegrøn, bladene er dobbelt savtakkede. Dette er nok den meste forædlede art, med hundredvis af navne sorter.

	Helleborus orientalis ssp. Abchasicus (synonym Helleborus Abchasicus), Påskeklokke Kommer fra området Abchasien ved det Sortehav deraf navnet. Blomsterfarven har man brugt i forædlingsarbejde sammen med Helleborus orientalis. Den er purpurfarvet til rødlig og bliver ca. 40 cm. høj. I milde vintre kan blomstringen allerede begynde i slutningen af februar og fortsætte til midt i april. Den egner sig godt under og imellem træer, den tåler at stå tørt i perioder og er stedsegrøn.
	Helleborus orientalis ssp. guttatus Kommer fra området ved det Sortehav, den centrale og østlige del af Kaukasus bjergene. Blomsterne er hvidgrønlige med røde eller lilla prikker, den blomstrer i april til maj og bliver ca. 45 cm høj. Prikkerne fra blomsten har man brugt i forædlingsarbejde sammen med Helleborus orientalis. Den er stedsegrøn.
	Helleborus X hybridus Dette er et nyt sortsnavn som dækker over et utal af varieteter der findes af Helleborus orientalis-hybrider som hele tiden kommer ud i handlen. Helleborus orientalis er den mest forædlede art og er også den art som har flest navngivne sorter. Generalt for disse sorter er at den bliver 30-50 cm høj, blomstrer fra marts til april og er stedsegrøn. Det er bedst at købe denne sort når man kan se blomsten, da der er meget stor variation inden for dette sortsnavn. Det kan være en Helleborus orientalis som er blevet krydset med bl.a. Helleborus orientalis ssp. Abchasicus hvorved man har fået de rødlige nuancer. De kan igen være krydset med bl.a. Helleborus orientalis ssp. Guttatus for at få sorter med pletter i blomsten og som igen kan være krydset med en anden H. orientalis hybrid, osv. Det er derfor, at man har valgt at slå det hele sammen til det nye sorts navn Helleborus X hybridus.
	Helleborus purpurascens, purpurrød julerose Denne art har stor udbredelse i den østlige del af Europa. Blomsterne er ofte metallisk skinnende og blålige, men der findes en ret stor variation inden for arten. Nogle er purpurfarvet udenpå og grønne indvendig mens andre er brunlige, lyserøde eller over til violet eller det grålige. Blomsterfarven har gjort at den er blevet brugt meget i forædlingen af de mørke farvede blomster. Blomsterstanden sidder lige over jorden og er derfor følsom over for snegle. Den er mere modtagelig for bladpletsvamp end de andre Helleborus arter. klip derfor de gamle blade af inden de nye kommer op, for at mindske risikoen for angreb. Tåler mere sol end generalt.
	Helleborus X Sternii Denne hybrid er et kryds imellem Helleborus argutifolius og Helleborus lividus, den kan variere meget i både højde og blomsterfarve. Den blomstrer fra februar til april med grønlige blomster. Den trives bedst i veldrænet jord og fuld sol, er ellers meget nem at have med at gøre på alle måder. Hvis man får fat i en meget høj variant, kan støtte være nødvendig. Planten er stedsegrøn.

Helleborus thibethanus Denne sort kommer fra Kina og er den eneste der stammer derfra, den blev for nylig genopdaget, efter at være ”glemt” i 120 år. Den er meget svær at få fat i. Planten kræver en meget muldrig jord, uden for meget kalk i og en mere fugtig jord end andre Helleborus. Blomsterne er hvide og skifter farve til lys pink og over i det rødlige. Blomstrer i marts, i dens habitat. Bladenes form og størrelse er næsten identisk med Helleborus orientalis, men er en del mere savtandet. Planten visner ned i juli og behøver dække om vinteren.
Helleborus torquatus Planten gror i den nordlige del af Bosnien Hercegovina og Kroatien og i den sydlige og vestlige del af Serbien og Montenegro. Planterne ser forskelligt ud alt efter hvilket område de kommer fra. Nogle af blomsterne har en smuk, mørk purpurfarve andre er dobbelte, dette er især blevet brugt i forædlingsarbejdet med andre Helleborus hybrider. Trives i humusrig jord i halvskygge men tåler noget sol. Løvet hos denne art dør om vinteren
Helleborus vesicarius Når man ser denne helleborus ville man ikke tro at den hørte til familien. Den stammer fra et lille område imellem det sydlige Tyrkiet og det nordlige Syrien. Blomstrer fra februar til april. Selve blomstens form ligner mest af alt Helleborus foetidus, men farven er mørkerød bordeaux med grønne spidser og hals, løvet er meget findelt. Den er svær at få frø af, da der kun kommer meget få frø, selv ved håndbestøvning, så deling er den bedste vej til flere.
Helleborus viridis, grøn nyserod Denne Helleborus er nok den som gror på det største geografiske område af dem alle. Den findes i store dele af Europa inklusiv De Britiske Øer. Blomsterne er mørke grønne til mørke gulgrønne, planten er langsomt voksende med store stedsegrønne blade. Den kan gro i rimelig leret jord og tåler mere skygge end de andre Helleborus arter.
Helleborus X Ballardiae (synonym Helleborus X nigriliv) Denne helleborus er en sterile hybrid. Den er opkaldt efter Helen Ballard som var den første der lavet er kryds imellem Helleborus niger og Helleborus lividus og her ved opstod denne hybrid. Den ses meget sjælden i handlen her hjemme. Før i tiden var den også kendt under navnet Helleborus X nigriliv med det korrekte navn er Helleborus X Ballardiae.
Helleborus X Ericsmithii (synonym Helleborus X nigristern) Denne Helleborus er en hybrid imellem Helleborus niger og helleborus X sternii. Det er den meste tilgænlige af de 3 Helleborus hybrider som findes. Den ses engang imellem i handlen her hjemme. Før i tiden var den også kendt under navnet Helleborus X nigristern, men det korrekte navn er Helleborus X Ericsmithii.

Der findes flere arter men endnu flere hybrider og sorter af Helleborus, jeg har valgt nogle af dem ud som man har mulighed for at støde på i ny og næ, her i Danmark.

Har man lyst til at læse mere om Helleborus kan man låne eller købe bogen ” The Gardener´s Guide to Growing HELLEBORES” af Graham Rice & Elizabeth Strangman.
Forfatter: Graham Rice
Forlag: David and Charles
Udgivelsesår: 2005
ISBN: 0715321595
Sprog: Engelsk
Man kan også gå ind på Graham´s hjemmeside. www.hellebore.com og læse meget mere.

Claus Dalby har skrevet en ny bog om Juleroser og påskeklokker. Han skriver selv om sin bog:
Kan man skrive en bog om blot én enkelt plante, vil nogen måske spørge. Ja, det vil jeg mene. Og det er ikke kun, fordi jeg er forblændet af kærlighedens rus. Det skyldes, at jeg helt og aldeles har tabt mit hjerte til Helleborus-slægten, hvoraf juleroser og påskeklokker er de kendteste danske navne.
Det er mit håb, at denne bog vil gøre endnu flere hooked på
de helt fantastiske planter. Jeg er ikke specialist, og der er givetvis mange, der ved mere om denne planteslægt end jeg. Bogen her er alene skrevet ud fra en stor passion, og da jeg efterhånden har samlet et ret omfattende billedmateriale med disse helt igennem charmerende blomster, vil jeg gerne dele dem med andre.
Forfatter: Claus Dalby
Udgivelsesår: 2009
ISBN: 978-87-641-0468-4
Sporg: Dansk

I tidensløb har Helleborus fået og haft div. navne:

Nyserod (Helleborus)
Stinkende nyserod (H. foetidus)
Svineblomme( H. –arter) tidligere brugt mod sygdom hos svin
Svinepæon (H. niger eller H. -arter) medicinsk brug til svin
Svineurt (H. niger) medicinsk brug til svin
Juleurt (H. niger)
Kristurt (H. niger)
Snelilje (H. niger)
Sneklokke (H. niger)
Snerose (H. niger) kommer fra Tysk
Nyse-krud (H. niger)
Ulvekrud ( H. foetidus)
Lungerod ( H. –arter) brugt tidligere mod lungesyge hos kvæg
Sort nyserod (H. niger) pulver fra roden
Hvid nyserod (H niger) pulver fra blomsten
Grøn nyserod (H. viridis) fra Engelsk
Pestrod (H. –arter) tidligere brugt mod kvægpest
Klosterlilje (H. niger) blev dyrket meget i klosterhavene
Grøn julerose (H. foetidus)
Rød julerose (H. orientalis ssp. Abchasicus)

Medicinhistorie:

Den revne og tørrede rod kunne fremkalde nys, der skulle kunne rense hjernen. Den tørrede og formalede rodstok blev anvendt som nysepulver ved behandling af epilepsi, uligevægt og lammelser. Naturhistoriker Pliny (AD 23-79) mener at Helleborus niger blev brugt helt tilbage i 1400 BC. til helbredelse af mentale forstyrrelser.Historie / overtroI et fransk katolsk julespil fra middelalderen optræder De hellige tre Konger og bondepigen Madelon. Mens kongerne har kostbare gaver, har Madelon ingen, og hun græder derfor , men en engels vinge rører ved den frosne jord, og julerosen (Hellerborus niger) spirer frem. Det var en græsk hyrde ved navn Melampos, der første gang brugte planten medicinsk. Han kurerede kong Perseu´s to døtre fra mentale forstyrrelser. Nyserodens lægelige egenskaber, der kunne jage sindssyge og onde ånder ud af et menneske, blev i middelalderen udvidet til, at roden også kunne jage dårligdom på flugt. Julerosen blev plantet ved husenes indgang og blev et dyr sygt, satte man et stykke af planten i dyrets øre. Medicinske plantedele indeholder stofferne helleborin, helleborein og hellebrin. Disse stoffer har en hjertesimulerende virkning og bruges ved svagt hjerte, alm. svaghed, sløvhed og melankoli. Disse stoffer er tilsvarende glykosider som også findes i fingerbøl blomsten (Digitalis purpurea). Planten er også blevet brugt til at stimulere forsinkede menstruations perioder. Advarelse Helleborus er ekstrem giftig og må under ingen omstændigheder bruges medicinsk. Da den anses for at være for stærk til sikker brug.

Læs også: Sådan får du dine Helleborus til at trives.

Har du lyst til at se og købe fra vores store udbud af Helleborus, så klik Her.

Se også vores Helleborus galleri, hvor der er muligt at se hvor forskellige Helleborus kan se ud.