Rodfrugter - frø

Knoldselleri
En sort med gode egenskaber som bl.a. er meget resistent overfor svampesygdomme og tåler let frost. Bladene er kraftige og knolden glat, rund, fast og sprød. Anvendes til supper men kan også spises rå i salat, eller paneres og steges som selleribøf. Knoldselleri indeholder vitamin E og har et meget højt indhold af forskellige mineralstoffer. Desuden er den en af vores mest fiberholdige grøntsager, hvilket gør den særlig værdifuld i det moderne køkken. Er let at dyrke

Bladselleri – selleri
En gammel sort bladselleri som stammer fra 1886, dette er en af de bedste sorter son findes med tykke, kraftige stængler uden strenge. Det er én selvblegende sort så tildækning behøver man ikke at være så striks med. Spises rå, i salat, suppe og gryderetter. Plant ikke for tidligt ud, da små planter er følsomme over for frost. Kan høstes efter ca. 5,5 mdr.

Knoldselleri
Denne sort giver store, tunge og runde knolde, kødet er hvidt og fast med en behagelig, mild, nøddeagtig smag. Sorten er kendt for at være sund og holdbar med særligt gode opbevaringsegenskaber. Toppen kan også bruges i bl.a. supper. Er let at dyrke og trives i dyb, kalkholdig, sandet lerjord. Holdes rigeligt fugtig. Gødningskrævende. Når planten er i vækst, hyppes jorden omkring den. 

Rødbede – Gul rødbede
En gammel sort som er fra før år 1828. Den får flotte iøjnefaldende gule beder som kan bruges på samme måde som alm. rødbeder. Anvendes rå, syltet eller tilberedt. Smagen er mere mild og sød og den holder farven under tilberedning. Skindet er lidt tykkere end på alm rødbeder så det er en fordel at skrælle dem hvis de skal bruges rå. Blade og stængler har et gult skær som gør dem attraktive at dyrke som baby-leaves. 

Rødbede - Rødbeder. En meget pålidelig sort, som er let at dyrke. Giver dejlige, runde frugter som er dyb blodrøde hele vejen igennem. Har en dejlig sødlig smag. Kan bruges som rå eller tilberedt i madlavning.

Rødbede - Rødbeder
En meget pålidelig sort, som er let at dyrke. Giver dejlige, runde frugter som er dybt blodrøde hele vejen igennem. Har en dejlig sødlig smag. Kan bruges som rå eller tilberedt i madlavning. Er også solgt under navnet Kogel 2, Globe 2 og Rote Kugel 2.

Rødbede, Rødbeder. En meget pålidelig sort, som er let at dyrke. Giver dejlige, runde frugter som er dyb blodrøde hele vejen igennem. Har en dejlig sødlig smag. Kan bruges som rå eller tilberedt i madlavning. Er også solgt under navnet Kogel 2, Globe 2 og Rote Kugel 2

Rødbede. Rødbeder. Flerfarvede rødbeder.
Et sjovt og anderledes mix af 4 forskelige sorter af runde hvide, gule, stribede og røde beder. Bruges rå, tilberedt og bagt. Man kan også høste bladene når de er helt unge og bruge dem som spinat. Tynd ud, og vand efter behov. Er ellers meget let at dyrke.

Majroe
En dejlig majroe med rødlig top og hvidt kød. Den har sprødt og smagfuldt kød. Kan bruges rå eller tilberedt. Høstes inden den bliver for stor, helst inden den bliver over 7-8 cm. Vokser bedst i køligt vejr og masser af vand.

Majroe. 50 – 70 dage. Er en enestående og hurtigt voksende gul sort, hvor kødet også er gult, sødt og fyldigt. Knolden bliver aldrig træagtigt og har rigtigt gode lageregenskaber. Høstes inden at den bliver for stor, helst inden at den bliver over 7-8 cm for den bedste smag. Vokser bedst i køligt vejr og masser af vand. Majroer tåler ikke frost men kan gemmes frostfrit i sand til vinterbrug. Kan spises rå eller tilberedt.

Majroe
50-70 dage. Er også kendt som Hollandsk hvid majroe. En hurtig voksende sort som er hvid uden på såvel som inden i, har et sprødt og smagfuldt kød. Høstes inden den bliver for stor, helst inden den bliver over 7-8 cm. Vokser bedst i køligt vejr og masser af vand. Majroer tåler ikke frost men kan gemmes frostfrit i sand til vinterbrug. Kan spises rå eller tilberedt.
 

Gulerod - Vinter gulerødder.
150 dage. En god sort som giver lækre saftige orange gulerødder med god smag. Egner sig godt både tilberedt og rå. Er fine til vinteropbevaring og holder sig bedst på et køligt opbevaringssted.

Gulerod – Sommer gulerødder
En dejlig sommergulerod som har et ekstra højt karotin- og sukkerindhold, den er specielt udviklet for smagens skyld! Den giver 20-25 cm lange, glatte rødder som kan spises straks eller gemmes til vinteren.

Sommer og efterårs gulerødder
En gammel fransk historisk gul gulerods sort fra ca.1600 tallet. Giver dejlige store gule, velsmagende og søde gulerødder, som kan blive pænt store op til 20-25 cm. Er lette at dyrke og har gode opbevaringsegenskaber

Gulerod. Denne gulerods sort kommer fra byen Chioggia ved Venedig i Italien. Roden er dyb orange, kraftig og saftig med en meget god smag. Skal høstes inden den bliver 20 cm lang. Sås i række med 15-20 cm imellem rækkerne. Tynd ud og hold dem fri for ukrudt.

Gulerod - Sommer gulerødder. Denne gulerods sort kommer fra byen Chioggia ved Venedig i Italien. Roden er dyb orange, kraftig og saftig med en meget god smag. Skal høstes inden den bliver 20 cm lang. Sås i række med 15-20 cm imellem rækkerne. Tynd ud og hold dem fri for ukrudt.

Gulerod - Gulerødder - Sommer gulerødder
Et F1 mix af gulerødder i pastel nuancer i alle regnbuens farver. Det er dejlige sommergulerødder som er søde, saftige og sprøde. Sæt kulør på madlavningen og brug dem fx i råkosten eller salaten. Sås fra tidligt forår til begyndelsen af sommeren på friland, tyndes ud senere hvis det er nødvendigt. Så gerne af flere omgange for at forlæng høsten. 

Gulerod – Gulerødder
Redsun er en Nantes type. Det er en dekorativ og smagfuld gulerod. Den røde farve er smuk og holder selv efter kogning. Sorten er yderst smagfuld og sød, og den er rig på lycopen. C-vitamin og antioxidanter.

Gulerod - Gulerødder
Sorten stammer fra Chantenay regionen i Frankrig og blev introduceret i 1929. En velkendt og populær sort som kan genkendes på, at den ikke bliver så lang, men at den er meget tyk. Kødet er orangerødt, med sød smag og en fin sprød tekstur. Kan høstes efter 80 dage. Egner sig til at dyrkes i mere leret og stenet jord.

Gulerod – Gulerødder
En gulerod som kan få en pæn størrelse (18-25 cm) med en dyb lilla farve på yder siden og orange/gul i kernen. Før det 17. århundrede var gulerødder traditionelt lilla, røde, hvide eller gule, men de hollandske frøforædlere kunne bedre lige de orange sorter, som er den vi kender i dag. Den har en særlig sød smag og er bedst rå, da den har en mindre intens smag og farve end når den bliver kogt eller dampet, mister meget af farven ved tilberedning. Den violette gulerod er rige på flavanoider, anthocyanin og andre bioaktive stoffer såsom beta-caroten. Medium sent sort.

Fennikel
En kraftig voksende plante som får store, runde og hvidlige hoveder. Alle dele på planten er spiselige og den har en fin pikant smag af anis. Er yderst velsmagende og sprød i kødet. Smager fantastisk sammen med fisk og kylling, eller frisk i salat og frøene anvendes i brød. Er let at dyrke. Kræver en solrig og varm placering i dyb, kalkholdig, sandet lerjord. Holdes rigeligt fugtig. Gødningskrævende.

Pastinak.

240 dage. En herlig rodfrugt som har en sødlig og krydret smag lidt hen ad selleri. Har sin største tilvækst sidst på sæsonen og skal derfor høstes sent på året. Det er også muligt at så i efteråret til en tidlig høst året efter. Mange forveksler pastinak med persillerod, man kan kende pastinakken på at bladstilkene sidder i en fordybning i rodens top til forskel fra persillerod. Trives bedst i porøs muld eller sandholdig jord, men ellers nøjsom. Vandes ved tørke.

Pastinak.

240 dage. En herlig rodfrugt som har en sødlig og krydret smag lidt hen ad selleri. Har sin største tilvækst sidst på sæsonen og skal derfor høstes sent på året. Det er også muligt at så i efteråret til en tidlig høst året efter. Mange forveksler pastinak med persillerod, man kan kende pastinakken på at bladstilkene sidder i en fordybning i rodens top til forskel fra persillerod. Trives bedst i porøs muld eller sandholdig jord, men ellers nøjsom. Vandes ved tørke.

Pastinak.
240 dage. En herlig rodfrugt som har en sødlig og krydret smag lidt hen ad selleri. Har sin største tilvækst sidst på sæsonen og skal derfor høstes sent på året. Det er også muligt at så i efteråret til en tidlig høst året efter. Mange forveksler pastinak med persillerod, man kan kende pastinakken på at bladstilkene sidder i en fordybning i rodens top til forskel fra persillerod.

Persillerod. Rodpersille.
En dejlig kraftig, kegleformet og glat rod som mest af alt ligner en stor hvid gulerod er ca. 25 cm lang. Ved egen dyrkning får man en ekstra anvendeles mulighed da toppen kan bruges som almindelig persille. Man skal dog lige huske at toppen bliver bitter når den blomstrer.

Persillerod. Rodpersille.
En dejlig rod som mest af alt ligner en stor hvid gulerod på ca. 25 cm. Ved egen dyrkning får man en ekstra anvendeles mulighed da toppen kan bruges som almindelig persille. Man skal dog lige huske at toppen bliver bitter når den blomstrer. Roden kan spises rå, kogt, stegt eller ovnbagt.

Radise – Ræddike - Vinterræddike
En gamle fransk sort fra ca. år 1707. Dette er en meget anderles sort farvet radise med hvidt kød. Smagen er skønne nøddeagtig og lidt skarpe. Som ung spises den som en radise og som fuldt udvokset er det en ræddike på omkring 30 cm. Kan bruges rå eller i varme retter bl.a. sammen med andre grønt i wok retter. Meget holdbar og kan opbevares til langt hen på vinteren.

Radise – Radisser - Kina radise. 
60 dage. Dette er en kinesisk radise af vandmelon-type og det er farvetegningen der hentydes til. Den er hvid/lysegrøn på ydersiden, og har en saftig, strålende pinkfarvet indre, som har en let pebersmag og en sprød tekstur. Den bliver til pænt store radiser på ca. 7-9 cm i dia. Egner så godt i farverige salater eller asiaske retter og som pynt.